Ved dimensionering af kloaksystemer anvendes retningslinjerne i Spildevandskomiteens Skrift 27 og Skrift 29 som serviceniveau og dimensioneringsgrundlag for fremtidige projekter. Skrifterne er ikke lovgrundlag, men er almindelig praksis og derfor ansvarspådragende i forhold til serviceniveauet for kloakforsyningen.
Serviceniveau
Jævnfør Spildevandskomiteens Skrift 27 fastlægger spildevandsplanen følgende serviceniveau for funktionen af spildevandssystemet i Hørsholm Kommune:
- For fælleskloakerede områder må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 10. år statistisk set.
- For separatkloakerede områder (regnvand afledt i separat ledning) må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 5. år statistisk set.
Dette er den praksis, som Spildevandskomiteen anbefaler, og som er valgt i langt de fleste kommuner. Serviceniveauet anvendes ved dimensionering af kloakker og udtrykker således kun, hvor ofte spildevandet fra kloakkerne må forekomme på terræn.
Forbehold for serviceniveau
I enkelte tilfælde kan der være spildevandsledninger, som belastes af overfladevand, da der er tilsluttet opstrøms beliggende fælleskloakerede ejendomme. I disse tilfælde opretholdes et serviceniveau som for fælleskloak.
Ansvar i forbindelse med afledning af spildevand fra kælderniveau
Kloakforsyningen er forpligtet til at aftage spildevand fra stueplan. Det er grundejers ansvar at sørge for afledning af spildevand fra kælderniveau. Kloakforsyningen kan også aftage spildevand fra kælderniveau, hvis spildevandet herfra kan afledes med gravitation til det offentlige spildevandssystem.
Hvis de private ledninger ligger under niveauet for den offentlige kloak, er det grundejers ansvar at pumpe spildevandet op til tilslutningen på den offentlige kloak. Dette gælder også hvis forsyningen omlægger hovedkloak i forbindelse med separering.
Dimensioneringsforudsætninger
Spildevandskomiteens Skrift 27 anbefaler brug af sikkerhedsfaktorer ved dimensionering af kloakker. Sikkerhedsfaktoren består af en klimafaktor, en modelusikkerhed og en fortætningsfaktor.
Klimafaktoren redegør for den forventede stigning i nedbørsmængden og -intensiteten i fremtiden. Skrift 29 angiver for regnhændelser med statistiske gentagelsesperioder på 5 og 10 år, at den forventede stigning i nedbøren vil være på hhv. 24 % og 30 % over de næste 100 år. Ved dimensionering af nye kloaksystemer anvendes en levetid på 100 år og således en klimafaktor på 1,3 for en 10-årsregnhændelse og en klimafaktor på 1,24 for en 5-årsregnhændelse.
Modelusikkerheden anvendes ved dimensionering af kloakrør ud fra hydraulisk modellering. Modelusikkerheden som faktoren baseres på, den usikkerhed der er ved at beskrive virkelighedens kloaksystem med en hydraulisk model. Idet den hydrauliske model for Hørsholm Kommune er kalibreret i 2017, sættes modelusikkerheden som udgangspunkt til 10 %, altså en faktor 1,1. Afhængigt af projektet kan der benyttes en anden faktor for modelusikkerhed.
Fortætningsfaktoren tager højde for, at der i oplandet forventes en øget befæstelsesgrad i fremtiden. Fortætningsfaktoren sættes som udgangspunkt til 1,1, men hvis der ikke forventes yderligere fortætning over tid, kan fortætningsfaktoren sættes til 1,0.
| Gentagelsesperiode | Klimafaktor | Modelusikkerhed | Fortætning | Samlet sikkerhedsfaktor |
|
5 år (T5) |
1,24 |
1,1 |
1,1 |
1,46 |
|
10 år (T10) |
1,30 |
1,1 |
1,1 |
1,53 |
Eksempel
Når en ny kloak skal projekteres, fremtidssikres kloakken ved at gange sikkerhedsfaktoren på den dimensionsgivende regnmængde. Med den nuværende regnstatistik sættes belastningen ofte til et 10-minuttersregnskyl med intensiteten 211 l/s/ha for en regnhændelse med en statistisk gentagelsesperiode på 10 år i Hørsholm Kommune. Med sikkerhedsfaktoren fra tabellen skal den nye kloak dimensioneres efter et 10-minuttersregnskyl på 302 l/s/ha. For en 5-årsregnhændelse er de tilsvarende regnintensiteter hhv. 177 l/s/ha og 241 l/s/ha.
Hydrologisk reduktionsfaktor
Ud over klimafaktoren, modelusikkerheden og fortætningsfaktoren påvirker den hydrologiske reduktionsfaktor afstrømningsmængden fra oplandene. Den hydrologiske reduktionsfaktor beskriver, at ikke alt vand, der falder på de befæstede arealer, ender i kloakken. Således kan en procentdel af vandet, der falder på et tag, plaske ud på en græsplæne og nedsive. Ligesådan kan regn falde med større intensitet end en græsplænes nedsivningsevne, og der kan således ske afstrømning fra græsplænen til kloakken.
Som udgangspunkt anbefales det at sætte den hydrologiske reduktionsfaktor til 1,0 for beregninger ved hjælp af andre værktøjer end den hydrauliske model for Hørsholm Kommune. Den hydrauliske model for Hørsholm Kommune er kalibreret i 2017 og har derfor forskellige hydrologiske reduktionsfaktorer for forskellige oplande i kommunen.
Varighed mellem overløbshændelser
Der findes ikke en national standard for, hvor lang tid der skal gå mellem 2 på hinanden følgende overløbshændelser, for at hændelserne skal henregnes under samme overløbshændelse eller en ny hændelse. Det er af afgørende betydning for modelberegningers bestemmelse af antal overløb, om modellen er sat op til 2 timers, 12 timers eller 24 timers pause mellem overløbshændelser, før den nye hændelse tæller med i overløbsstatistikken. For bestemmelse af antal overløb i Hørsholm Kommune er det besluttet, at varigheden mellem 2 på hinanden følgende hændelser som udgangspunkt skal være 12 timer, for at den nye hændelse skal optælles som et nyt overløb.
Stofkoncentrationer
Der benyttes følgende stofkoncentrationer jf. Miljøstyrelsens anvisninger for PULS-indberetning.
| Parameter | Overvand* (mg/l) |
Overløbsvand (mg/l) |
Overfladevand (mg/l) |
| BI5 | 25 | 30 | 6 |
| COD | 160 | 180 | 50 |
| Tot-N | 10 | 11,4 | 2 |
| Tot-P | 2,5 | 2,9 | 0,5 |
* Overvand er defineret som den del af vandet i en fællesledning som er betinget af nedbør. Overløbsvand indeholder således både overvand og tørvejrsstrøm.